Hjemmelavet pizza – opskrift

Jeg kan i statistikken for min blog se, at den ofte findes af folk der søger efter hjemmelavet pizza. Måske er det sultne folk, der søger efter en opskrift til en pizza?

Tidligere skrev jeg et indlæg om en hjemmelavet pizza vi lavede, men der var ingen opskrift. Så for at bruge statistikken til et eller andet fornuftigt, følger her en opskrift på en hjemmelavet pizza.

Pizza

Hjemmelavet pizza (4 personer)

Ingredienser:
1 pakke gær
4 dl lunkent vand
1 tsk salt
2 spsk olivenolie
600 g mel

Fyld:
Tomatpuré
Revet ost (mozarella)
Skinkestrimler
Grøn peber
Løg
Knust hvidløg
Oregano

Fremgangsmåde:
1. Gæren røres ud i lunkent vand
2. Tilsæt salt og olie
3. Melet røres i lidt efter lidt
4. Rul dejen ud i små runde pizzaer (eller en stor) og smør tomatpuréen ud på pizzaen
5. Læg fyldet på
6. Bag pizzaen i 20-25 min. ved 200 gr.

Forlænget weekend

I den her weekend var vi på forlænget besøg i Kollund ved Pias forældre og var først hjemme igår aftes. Vi nåede både at holde fødselsdag for svigermor, være til racerløb, grille og være en tur ved Flensborg fjord.

Og jeg måtte jo lige afprøve kameraet, så det var heldigt at der var en masse motiver der ventede på at jeg kom forbi.

Vi var på herretur til Padborg Park for at se blandt andet DTC løb. Der var også Formel Ford og motorcykelløb og lidt andet forskelligt, så der var gang i den og en masse diesel og afbrændte dæk i luften.

Padborg Park

Padborg Park pit

Læs resten

Hjemmelavet pizza, ja tak

Det er dejligt med hjemmelavet pizza, som vi fik idag. Ikke noget med en fedtet olieret pizza fra den lokale dejvenderkiosk, som man fÃ¥r raketmave af. NÃ¥r man køber en pizza, synes jeg ofte at det er lidt et lotteri hvordan kvaliteten er, ogsÃ¥ selvom den købes samme sted. Nogle pizzasteder skal absolut hælde et ton olie ud over og bruge nogle klamme rÃ¥varer, som giver ualmindelig dÃ¥rlig mave…her taler jeg af bitter erfaring.

SÃ¥ hellere lave en pizza selv, det er kvalitet.

Pizza

Nu med nyt kamera

Nikon D40Så fik jeg taget en beslutning med hensyn til hvilket kamera jeg skulle købe. Jeg fik læse en del på internettet om de to kameraer (Sony DSC-H10 og Nikon D40) og var også en smut forbi en kamerabutik for at se på dem. Utroligt at der skal være så mange overvejelser omkring sådan et køb, men jeg kan nu engang godt lide at have undersøgt tingene ordentligt inden jeg tager en beslutning.

Valget faldt på Nikon D40 spejlreflekskameraet, som jeg var inde i byen og købe igår. Først overvejede jeg at købe kameraet på internettet for at spare nogle penge, men så fandt jeg ud af at den lokale kamerabutik faktisk var billigere. Og så er der altså også et eller andet over den personlige service, som de giver i sådan en kamerabutik. Man får lov til at prøve kameraet og får en masse gode fifs og så er de til at handle med. Så jeg sparede lidt på kameratasken, 4GB memorykort og UV-filter, som jeg fik til en fin pris.

Palme

Nu glæder jeg mig til for alvor at komme igang med at tage nogle billeder og få sat mig lidt ind i hvordan det hele fungerer. I weekenden skal vi en tur hjem til svigerforældrene i Kollund og skal søndag til motorløb på Padborg Park. Der bør der i hvert fald være mulighed for at lege lidt med kameraet.

Hovedrengøring

Vi har i den senere tid været generet af vores underbo, der for at sige det lige ud, har været et svin med sin altan. Altanen har gennem en årrække, at dømme udfra ophobning af gammelt ragelse og laget af duelort, været beboet af adskillige duer, der har haft et helt duesamfund dernede.

Der har været en ivrig duetrafik frem og tilbage fra underboens altan og et kuld dueunger er også blevet udklækket. Da vi egentlig gerne vil gøre brug af vores altan og ikke er interesseret i at sidde ovenpå en befængt bakteriebombe og nyde kølige drinks, valgte vi at gå direkte til boligforeingen med fotodokumentation og beklage vores sag.

Efter boligforeningen havde taget et kig på sagerne, valgte de at der skulle ekstern rengøring til, da det ikke ville kunne lade sig gøre for underboen selv at rengøre svineriet.

Igår indfandt der sig så 2 mand fra skadedyrsbekæmpelsen og 4 mand fra et rengøringsfirma på underboens altan. Efter to timers oprydning og rengøring, lykkedes det at få ryddet altanen for alt det ragelse der lå på altanen og var overdænget med duelort. Et par duer måtte også slippe livet og der blev sat et nyt net op foran altanen, så duerne i fremtiden kan holdes ude.

Imorges var det en helt ny fornemmelse at der ikke var duelarm fra underboen. Silence is golden, men duerne har vidst ikke helt forstået at de er blevet smidt ud af deres hjem. Indimellem er der en due der blafrer løs udenfor det nyophængte net på underboens altan. Og på vindueskarmene overfor kan duerne nu ses, hænge ud og undre sig over at der lige pludselig er lukket for slaraffenland.

Nyt kamera, men hvilket?

Jeg har store overvejelser om at købe nyt kamera, da jeg ikke har et ordentlig i øjeblikket og egentlig godt kunne tænke mig at lege med at tage nogle flotte billeder. Indtil nu har jeg været vant til at have et lille Sony kamera, der ikke kan så mange ting og efterhånden er ved at være gammelt og slidt. Derfor kunne jeg godt tænke mig at investere i et nyt kamera, men jeg er lidt i tvivl om hvilket valg jeg vil blive bedst tilfreds med.

Spørgsmålet er om jeg skal vælge et kompakt kamera med en god zoom-funktion eller et spejlrefleks kamera. Der er jo både fordele og ulemper ved begge og der er jo selvfølgeligt også lige det med prisen. Jeg vil ikke investere hele opsparingen i et kamera, da jeg ikke regner med at skulle tage professionelle billeder, men kun flotte amatørbilleder.

Jeg har kig på to kameraer. Det ene er et kompakt zoom-kamera Sony DSC-H10, der har en fin zoom funktion og ser ud til at være nemt at betjene. Det andet er et spejlrefleks kamera Nikon D40, der er lidt dyrere men som har lidt flere funktioner og mulighed for udbyggelse.

Endnu har jeg ikke helt kunne beslutte mig for hvad der vil være bedst at vælge. Måske der er nogle som har gode råd og erfaring med den ene model frem for den anden.

Gode forslag modtages med kyshÃ¥nd 🙂

Pinseaktivitet

Vi har her i Pinsen haft besøg familiebesøg fra Lemvig af Pias søster og svoger og deres søn på 2 år. Vejret har jo været helt fantastisk, så det skulle jo udnyttes til at komme ud i den varme sol.

Vi gik en tur gennem byen og mÃ¥tte ogsÃ¥ lige en smut forbi springvandet ved havnen, som viste sig at være sjovt at løbe rundt i for en to-Ã¥rig…og mÃ¥ske ogsÃ¥ en lille smule for os andre.

Aalborg

En tur i Aalborg Zoo var vi også, for at hilse på dyrene der havde det varmt og for det meste bare lå i skyggen og slappede af. Men det var ligemeget for en to-årig der er vild med dyr og er høj på sukker efter at have spist is og kage.

Aalborg Zoo

IgÃ¥r var vi en tur i Aalborg tivoli – Karolinelund, som faktisk er blevet helt flot efter en omfattende renovering. Det er dejligt at der igen er kommet liv i det gamle tivoli efter nogle sløje Ã¥r. En tur i Looping rutsjebanen skulle jo prøves, inden vi skulle hjem igen og gøre klar til at fÃ¥ fødselsdagsgæster til Pias fødselsdag.

Aalborg tivoli - Karolinelund

Idag spiller AaB i Parken mod FCK og kan gå hen og blive danske mestre med en sejr, hvis FC Midtjylland taber til Esbjerg. Det bliver en spændende kamp, som jeg tror AaB vinder, de må næsten være mest motiverede. Mit bud på resultatet er 2-1 til AaB.

En tur i sandet med Ørkenens Sønner

Her til aften var vi i Aalborg Kongres og Kulturcenter for at se det nyeste show med Ørkenens Sønner – En sang fra de varme lande. Det er efterhÃ¥nden ved at være nogle halvgamle mænd der fiser rundt pÃ¥ scenen, men jeg synes det er ganske god underholdning pÃ¥ en hyggelig, traditionel og lettere pervers mÃ¥de.

Vi hilste på figurerne Didrik, Doktor Svans, Grosserer Pikkerup, Ingrid Dværgman og fik indimellem set filmklip med blandt andet serien Metadon, en fin parodi på Matador. FisseFisseFezFez!

NÃ¥r man har vænnet sig til at se standup og den mÃ¥de det fremføres pÃ¥, synes jeg faktisk at det er meget rart at se noget “gammeldags” revyunderholdning, som er let fordøjeligt og ganske fornøjeligt.

En god gang underholdning er Ørkenens Sønner i hvert fald og vi havde en rigtig god aften.

Foråret er på vej

Det ser sørme ud til at foråret er på vej. Vejret er blevet noget mere mildt og solen har været en del fremme på det seneste. Dejligt!

I fredags var vi en smut i Blokhus for at trave lidt rundt på stranden og få noget Vesterhavsluft. Det er rart at komme lidt væk fra byen og ud hvor der er god plads og masser af frisk luft. Fiskehandleren stod på stranden og det var en lidt for stor fristelse at se de mange friske fisk, så vi købte rødspætter med hjem til aftensmaden og en røget makrel til middagsmaden.

Igår gik vi en tur ind til byen og rundede blandt andet havneområdet, hvor det efterhånden kan lade sig gøre at se lidt fremskridt i projekt havneforskønnelse. Havneområdet i Aalborg har alt for længe været utroligt kedeligt, men nu begynder det at tage form til et flot havnemiljø med parkområde og havnebad. Jeg ser frem til at projektet bliver færdigt, så vi får et flot havneområde i Aalborg.

Aalborg havn

På vores byvandring gik vi en tur forbi Aalborg Kloster, da Pia ikke havde set det før. Klosteret ligger gemt lidt ad vejen fra Klostertorvet hvor de omkringliggende beværtninger har udendørs udskænkning. Aalborg Kloster er bygget i 1431 og er idag ældreboliger. Det er en flot historisk bygning der har mange detaljer.

Aalborg Kloster 2

Aalborg Kloster 1

Ved siden af klosteret ligger domkirken Budolfi kirke, der er fra 1300-tallet og er en af de meget markante kirker i Aalborg.

Budolfi Kirke i Aalborg

Det har været en dejlig forlænget weekend med tiltrængt afslapning og godt vejr, så nu er der ladet op til endnu en uge på fabrikken.