Nu med nyt kamera

Nikon D40Så fik jeg taget en beslutning med hensyn til hvilket kamera jeg skulle købe. Jeg fik læse en del på internettet om de to kameraer (Sony DSC-H10 og Nikon D40) og var også en smut forbi en kamerabutik for at se på dem. Utroligt at der skal være så mange overvejelser omkring sådan et køb, men jeg kan nu engang godt lide at have undersøgt tingene ordentligt inden jeg tager en beslutning.

Valget faldt på Nikon D40 spejlreflekskameraet, som jeg var inde i byen og købe igår. Først overvejede jeg at købe kameraet på internettet for at spare nogle penge, men så fandt jeg ud af at den lokale kamerabutik faktisk var billigere. Og så er der altså også et eller andet over den personlige service, som de giver i sådan en kamerabutik. Man får lov til at prøve kameraet og får en masse gode fifs og så er de til at handle med. Så jeg sparede lidt på kameratasken, 4GB memorykort og UV-filter, som jeg fik til en fin pris.

Palme

Nu glæder jeg mig til for alvor at komme igang med at tage nogle billeder og få sat mig lidt ind i hvordan det hele fungerer. I weekenden skal vi en tur hjem til svigerforældrene i Kollund og skal søndag til motorløb på Padborg Park. Der bør der i hvert fald være mulighed for at lege lidt med kameraet.

Nyt kamera, men hvilket?

Jeg har store overvejelser om at købe nyt kamera, da jeg ikke har et ordentlig i øjeblikket og egentlig godt kunne tænke mig at lege med at tage nogle flotte billeder. Indtil nu har jeg været vant til at have et lille Sony kamera, der ikke kan så mange ting og efterhånden er ved at være gammelt og slidt. Derfor kunne jeg godt tænke mig at investere i et nyt kamera, men jeg er lidt i tvivl om hvilket valg jeg vil blive bedst tilfreds med.

Spørgsmålet er om jeg skal vælge et kompakt kamera med en god zoom-funktion eller et spejlrefleks kamera. Der er jo både fordele og ulemper ved begge og der er jo selvfølgeligt også lige det med prisen. Jeg vil ikke investere hele opsparingen i et kamera, da jeg ikke regner med at skulle tage professionelle billeder, men kun flotte amatørbilleder.

Jeg har kig på to kameraer. Det ene er et kompakt zoom-kamera Sony DSC-H10, der har en fin zoom funktion og ser ud til at være nemt at betjene. Det andet er et spejlrefleks kamera Nikon D40, der er lidt dyrere men som har lidt flere funktioner og mulighed for udbyggelse.

Endnu har jeg ikke helt kunne beslutte mig for hvad der vil være bedst at vælge. Måske der er nogle som har gode råd og erfaring med den ene model frem for den anden.

Gode forslag modtages med kyshÃ¥nd 🙂