Nyt design på notesblog.dk

Velkommen til en ny og forhåbentlig forbedret notesblog.dk

I lang tid har jeg haft lyst til at lave siden her om, da jeg ikke har været helt tilfreds med det underliggende administrationssystem. Et system som jeg engang selv har udviklet og som med tiden har fået et løft, men langt fra er blevet færdig. Da jeg ikke synes at jeg har tiden til at redesigne og færdiggøre den kode, der har udgjort siden her indtil nu, så har jeg besluttet at den gamle side må lade livet og gøre plads for en ny.

Jeg har valgt at bruge WordPress til den nye side og efter at have set lidt på det, synes jeg at det er en ganske fornuftig løsning, der opfylder nogenlunde de behov jeg har til siden her. Til at starte med har jeg valgt et meget simpelt design til siden, måske det bliver anderledes på et tidspunkt, når jeg kommer igang med at se på Themes.

Desværre har jeg endnu ikke kunne få den gamle database flyttet med over. Det ser ud til at det kræver lidt fiflen med databasen og dens indhold. Men forhåbentligt finder jeg en løsning.

Jeg glæder mig til at videreudvikle siden her. Det ser i hvert fald ud til at der er mange muligheder.