Bilbrand

Idag var en travl dag på arbejdet, da der startede nye folk som skulle undervises. Det er altid rart når der kommer nye folk, der er positive og er engagerede, så det blev en god dag.

Her til eftermiddag skete der pludseligt noget på vejen udenfor kontoret. En mand var mindre heldig med sin bil, der brød i brand mit på vejen. Det kan da kaldes en uheldig dag.

Bil i brand

Telefonen er syg

k810iFor nyligt begyndte min Sony Ericsson K810i pludseligt at opføre sig underligt. Menuerne frøs og telefonen gik ud, sådan helt spontant, både når telefonen blev brugt, men også når den bare lå på bordet. Eneste mulighed for at få liv i maskineriet igen, var at tage batteriet ud og sætte det i igen.

Nu er telefonen indleveret til reperation og kommer forhÃ¥bentligt tilbage i rask tilstand. I mellemtiden har jeg reservetelefonen i brug og det er da en ordentlig krabat – Nokia N73.

Jeg glæder mig til at få min telefon tilbage.

Værktøjskassen fyldes op

KasseNogle siger at man ikke er rigtigt voksen før man har en velassorteret værktøjskasse. Nu har jeg aldrig været den store gør-det-selv mand, måske fordi det ikke interesserer mig og jeg ikke har haft andet værktøj end en skruetrækker, en hammer og en schweizerkniv. Hvis en opgave ikke har kunne løses med den slags værktøj, har jeg ikke gidet gå igang med det. De gange jeg så har forsøgt mig på større opgaver, har det mest af alt lignet McGyver løsninger.

Gennem det seneste års tid er der sket et eller andet. Det sker oftere at jeg svinger en tur forbi byggemarkedet, bare lige for at se om der skulle være noget spændende. Helt ubevidst har jeg købt en del værktøj, som resulterede i at jeg for nyligt også købte en værktøjskasse. Og mindsandten om det idag ikke også endte med købet af en boremaskine.

Noget har ændret sig. Det der før kunne klares med enten skruetrækker, hammer eller schweizerkniv, skal nu ordnes med mere avancerede stykker værktøj. Og der skal måles op og sættes streger inden huller bores i væggen, intet overlades til tilfældighederne.

Værktøjskassen bliver mere og mere fyldt. Der er kommet en lille fascination for at skrue og banke ting sammen og der er nu også en eller anden tilfredsstillelse ved at gøre-det-selv og føle sig som en mand, uden at skulle på overlevelses- og selvrealiseringskursus ved Carl-Mar Møller.

Ferie og afslapning

Igår var sidste dag på arbejdet inden påskeferien og dagen blev brugt på at afslutte nogle opgaver. Tilfældigvis var månedens fredagscafé også igår, så der måtte jeg jo lige en tur forbi, inden der blev sagt god ferie til kollegaerne og på gensyn den 25.03.

Idag har vi brugt på at slappe af. Vi luftede cyklerne og tog en tur ind til byen, hvor vi gik lidt rundt i butikker og spiste frokost på en café.

paradis-isEfter at have spist frokost smuttede vi en tur forbi den nyåbnede is-butik ParadIS, for selvom vejret var koldt og det småregnede, så skulle vi bare smage isen som vi har hørt skulle være god. Køen udenfor den lille butik, vidnede da også om, at det måtte være godt. Og god det er isen fra ParadIS. Dejlig hjemmelavet is der smager helt fantastisk.

Der er mange spændende is-varianter som f.eks. Ferrero Rocher, Baileys, Kanel, Skildpadde, Mandel m. chokolade, Fersken sorbet og Amaretto. Vi var ikke så modige idag, så vi prøvede Vanille, Banan og Chokolade som var helt suveræne, så det er ikke sidste gang vi kommer forbi ParadIS.