I forbindelse med den nye skattereform, kan det nu lade sig gøre at hæve sin Særlige Pensionsopsparing. En ordning der i sin tid blev lavet for at bremse forbruget og nu gøres mulig at hæve for at få gang i forbruget igen.

Jeg ved nu ikke helt om opsparingen er så specielt særlig for mig. Måske lidt sær, ja. Det særlige må vel nærmest ligge i, at det har været en tvungen skat man har betalt og har været tvunget til at gemme til bedre tider.

Det er jo ikke fordi, at det er en formue jeg har sparet sammen, kan jeg se på min oversigt. Men alligevel vil der være penge nok til at jeg kunne få en dejlig Fiat Panda 0,8 fra 1987 eller leje en pølsevogn til en dag, hvor jeg bare ikke gider lave mad.

Hvis man vil have udbetalt sin Særlige Pensionsopsparing, skal man smide 35% til skattefar af de første 15.000 kr. og alt derover beskattes med 50%.

Det er jo fristende at hæve formuen og anskaffe den Fiat Panda, i stedet for at vente med at hæve pengene til jeg bliver en gammel mavesur mand (ingen kommentarer tak!)

Pia og en veninde lavede forleden hjemmelavede fyldte chokolader. De havde gang i den helt store chokoladefabrik og fik lavet nogle flotte og ret velsmagende fyldte chokolader.

Nu har vi en stor stak fyldte chokolader der skal fortæres. Det kræver vidst en ekstra løbetur eller to.

Ah, det er dejligt at have fri på en mandag. Jeg har fået sovet længe og skal senere idag en tur omkring storcenteret for at finde et par nye sko. Noget der åbentbart ikke er så let her i Aalborg, hvor jeg i sidste uge var i tre forskellige skobutikker uden at finde nogle sko efter min smag. Hvor svært kan det være, at finde et par mørkebrune lædersko? Åbentbart meget svært. En af de butikker jeg var i havde kun sorte sko, what the f***!?! Sort er åbentbart den farve man skal have på fødderne lige nu.

Men jeg vil ikke have sorte sko, basta! Måske er jeg også lidt kræsen med hensyn til valg af sko eller måske er jeg bare vanemenneske, for jeg vil allerhelst bare have et par sko helt magen til dem jeg har i forvejen. Forhåbentligt finder jeg nogle nye sko idag der er mørkebrune.

Opdatering 10-02-2009
Turen i Aalborg storcenter endte med at jeg var i alle tre skobutikker som findes der. De to første uden den helt store succes, men med en farlig masse prøven og vurdering af sko, uden at finde de helt rigtige. I den sidste skobutik, nummer seks i alt hvis man tæller skobutikkerne i byen med, fandt jeg endelig det par mørkebrune sko jeg ledte efter. Til trods for at skobutikken havde det absolut mindste udvalg af alle butikkerne, havde de trods alt lige den sko der faldt i min smag. Og endda et par næsten magen til mine gamle og til en rimelig pris. Perfekt.

Dagens indkøb tog lidt længere tid idag end normalt, da det lokale supermarked er i fuld gang med ombygning. Det betød at halvdelen af butikken var spærret af og hylderne var rykket rundt, for at få plads til det hele.

Når tingene ikke står hvor de plejer, opdager man hvor stort et vanemenneske man egentlig er. Jeg kan godt lide at komme ind i et supermarked, hvor jeg kender placeringen af varer. Det gør indkøbene lidt nemmere, når man ved hvor der skal ledes.

Når varerne står i en ny rækkefølge skaber det forvirring og der kræves pludselig at man skal til at se sig lidt om. Det er lidt samme effekt, som hvis man handler ind i et andet supermarked end det man er vant til. Pludselig blive man nødt til at tage stilling til hvor det er mest logisk at oliven står. Og derefter skal der så besluttes hvilken slags det skal være, for der er lige pludselig mange flere muligheder.

Selvom jeg er vanemenneske og godt kan lide at gøre dagligdagsindkøb i samme supermarkeder, sÃ¥ handler jeg nogle gange bevidst ind i nye “ukendte” butikker for at opleve noget nyt. Det ender som regel med at blive lidt dyrere, for man ender som regel ved hylder med ting, der normalt ikke ryger i indkøbsvognen. En simpel form for opdagelsesrejsende udi hverdagens kedelige gøremÃ¥l.

Vi var en tur inde i byen idag for at bruge det gavekort til Salling, som vi fik i julegave. Vi fik købt et par nye puder til sofaen, så nu er middagsluren sikret.

Selvom der er udsalg i byens butikker, så var der ikke så mange mennesker heldigvis. Vi kom forbi en demonstration, hvor Palæstinensere med bannere og flag gav udtryk for deres utilfredshed med krigen der raser løs. En krig der måske efterhånden trænger til at finde en afslutning.

Vi parkerede på toppen af Føtex og kunne herfra se byggeriet af det nye indkøbscenter Friis, der bygges på grunden hvor Magasin og Metax-parkeringshuset lå.

Håndværkerne var i fuld sving idag, men der skal også laves en del. For centeret bliver på 60.000 kvadratmeter og kommer til at indeholde 60-75 butikker, cafeer og restauranter. Derudover kommer centeret til at indeholde et hotel, 5.300 kvadrameter kontorer og 850 parkeringspladser.

Jeg er spændt på om sådan et center, betyder noget for de små specialbutikker der ligger i midtbyen. For det vil være lidt ærgerligt hvis konkurrencen bliver så stor, at de små specialbutikker må lukke. Men det bliver spændende at se hvad det nye center kan tilbyde.

Friis centeret forventes at være klar til åbning omkring påsken 2010.

Idag kom posten med en pakke. En pakke der opgraderer vores tv-situation fra et almindeligt 28″ tv til et 42″ plasma tv. Beslutningen om hvilket tv der skulle vælges har været stor og mange forskellige modeller er blevet undersøgt. Men valget faldt pÃ¥ et Panasonic 42″ TH-42PX80 plasma tv.

Det nye tv er allerede installeret og testet på alle kanter og leder. Det kan lige nøjagtigt være i stuen. Om lidt skal vi se film, det bliver jo en helt ny oplevelse.

I weekenden var vi en tur i IKEA i Århus sammen med min søster. Lørdag formiddag viste sig at være et fantastisk dårligt tidspunkt, for her valfarter halvdelen af Danmarks befolkning åbentbart til det blågule Mekka.

At finde en parkeringsplads tog næsten lige så lang tid, som at køre turen fra Aalborg til Århus. Parkeringsforholdene er mildt sagt kaotiske og utroligt trange, når man tænker på at IKEA-varehuset kan rumme omkring et helt lands befolkning.

Vi fandt dog til sidst en parkeringsplads et stykke nede ad vejen ved IKEAs vareudlevering. Det var min første gang i IKEA, så at komme midt i et inferno af lørdagshandlene fra alle afkroge af Jylland, var noget af en oplevelse. Mig som bliver frustreret over at stå mere end 3 minutter i kø ved kassen i Brugsen.

Der var mennesker overalt, men heldigvis var der alligevel forholdsvist god plads at bevæge sig rundt på. IKEA-konceptet er egentligt meget godt fundet på og de er gode til at vise varerne frem, så folk bliver overbevist om at det lige præcis er den appelsinskræller man står og mangler.

Vi fandt da ogsÃ¥ en hylde til DVD’er og en skab til sko, som vi slæbte med hjem. Man kan sige meget om IKEA, men konceptet er nu godt fundet pÃ¥ og jeg synes egentlig ogsÃ¥ at de har nogle udemærkede ting. Man skal bare lige overveje pÃ¥ hvilket tidspunkt man tager dertil pÃ¥. Jeg hader at stÃ¥ i kø og vrimmel af mennesker, sÃ¥ jeg var glad da vi sad i bilen pÃ¥ vej hjem mod Aalborg igen.

Igår og idag har jeg bakset med at få samlet møblerne og bore huller i væggen og skrue op og måle og skrue ned og bore huller og skrue op igen. Sikke det går. Men nu er møblerne på plads og i brug og giver en del mere plads.

Der går nok lidt før jeg kommer til IKEA igen.