Bananhylsteret er en af de ting som vi egentlig godt kan undvære, men som folk alligevel køber. Bananhylsteret beskytter bananen mod stød, når den ligger og roder rundt i en taske.
Bevares det er da rart nok ikke at have bananmos i hele tasken, men kunne bananen ikke bare ligges i toppen af tasken eller i et siderum?
Er det et skabt behov? Eller har det virkeligt været et stort problem med moste bananer i tasker?
Lidt fræk ser den i hvert fald ud 🙂
Nogen er igang med at genskabe the Big Bang, som andre advarer imod. Jeg synes det er et fascinerende projekt og satser på at de kloge folk, som står bag det har styr på hvad de laver.
Skulle det nu gÃ¥ galt, sÃ¥ opdager vi det sikkert ikke. For opsluger et sort hul jorden, sÃ¥ opdager vi det sikkert ikke. Det kunne ske lige midt i denne sætnin……
Hvis jorden bliver opslugt af et sort hul, kan vi da bare håbe på at vi ankommer i et parralelt univers. Det kunne da være interessant.
På dette webcam kan man få et kig på projektet.
Jeg undrede mig da jeg så et indslag om rumpologi, der fortalte at det kan lade sig gøre at læse en persons fremtid i balderne/bagdelen/numsen/rumpen (find selv på flere). Nogle mener at have evner til at læse en persons potentielle talenter og fremtidige succeser ved at se på bagdelen.
En af disse personer er Jacqueline Stallone (ja, hun er mor til Sylvester) der vel nærmest er guru indenfor rumpologi og har en masse teorier. PÃ¥ hendes website kan det lade sig gøre at sende et billede af ens bagdel til hende og for “et fordelagtigt beløb” ($125) fÃ¥ en rapport tilbage fra mutter Stallone.
Hun siger at rumplogi også blev brugt i f.eks. det gamle Babylon. Jeg tvivler, jeg tror egentlig bare det er en dårlig undskyldning for 1) at snuppe penge fra folk og vigtigst 2) at se på og mærke på bagdele.
Hvorfor er der nogle bilister, der når de skal bakke bilen ind i en parkeringsbås lige åbner døren og kigger bagud for at måle afstanden, selvom de parkerer op ad en mur og mellem to biler? Det burde jo kunne lade sig gøre at måle afstanden udfra de omkringstående objekter og ved hjælp fra de dertil indrettede spejle i bilen.
Hvorfor vil vi hellere bruge lidt ekstra tid på at bakke bilen ind i en bås, end på at bakke den ud? Måske fordi at det er en rar følelse at føle vi sparer tid, når vi skal køre væk igen. Eller også fordi vi har brug for en hurtig getaway bil?
Hvorfor er det kun børn og gamle mennesker der kan slippe afsted med at opføre sig fuldstændigt umuligt? Det er sgu da snyd at bare fordi man pÃ¥ den ene eller anden mÃ¥de gÃ¥r med ble og ikke kan tale klart, bliver tilgivet med grunden: “jamen han er jo ogsÃ¥ kun et barn, han kan ikke gøre for det” eller “jamen han er jo ogsÃ¥ bare tudsegammel og senil og kan ikke gøre for det”. Circle of life.
Hvorfor kører nogle folk flere kilometer fra tankstation til tankstation for at spare 3 øre på en liter benzin? Ville det ikke nogenlunde give samme resultat bare at tanke ved den nærmeste tank?
Hvorfor starter vi i småløb, når en anden holder døren for os? Det er jo ikke fordi vi som sådan kommer super meget hurtigere frem til døren. Men det må være en eller anden form for uskreven regel omkring holdning af dør. Det vil være frygteligt at gå glip af et godt dør-hold og vi vil også lige vise at vi værdsætter den andens gestus.
Nå, så kom dagen hvor jeg afinstallerede Vista fra min computer, for at gå tilbage til XP. Min computer har efterhånden et par år på bagen, men kan stadig være godt med til de ting som jeg skal bruge den til. Men overfor Vista har den været i knæ.
Det undrer mig at det er nødvendigt at Vista skal bruge så mange systemressourcer som det gør, bare til at holde sig kørende. For at køre Vista med alle de smarte farvelader og ubrugelige effekter, kræver det en investering i en ny computer og det synes jeg egentlig ikke at jeg har behov for i øjeblikket.
Derfor er XP tilbage og det styresystem er langt mere venligsindet overfor min maskine, der nu igen kan få lov at puste lidt ud, efter et par måneders arbejdslejr under Vistas diktatur.
Nogle i Haribos marketingafdeling har efter min mening begået en brøler i et forsøg på at opdatere et af deres klassiske produkter. Produktet jeg taler om er de fantastiske vingummier Syrlinger som efter min mening er et af de bedste vingummiprodukter på markedet.
Syrlinger har så længe jeg kan huske være forbundet med en ishockey målmand, der har prydet forsiden af posen. At det har været en ishockeymålmand der har været valgt til produktet, har nok noget at gøre med at selve vingummien ligner en ishockeypuck. Flad og rund.
Til min gru har Haribo for ikke så længe siden, valgt at udskifte den klassiske mandige ishockeymålmand udenpå posen med en volleyballspillende fletningetøs. Hvad fanden skete der lige for det?
Fletningetøsen spiller volleyball med ishockeypucke eller meget fladmaste volleybolde, det hænger sgu da ikke sammen. Det tyder på at Haribo har valgt at gå efter en lidt anden målgruppe og har gjort Syrlinger til tøseslik!
Haribo tag jer nu sammen. Jeg hader at stå i kiosken og flagre med en pose slik hvor der er en grim fletningetøs udenpå, det krænker min maskulinitet.
Lad os få ishockeymålmanden tilbage!
Jeg synes tit at man ser biler i trafikken, som pÃ¥ anhængertrækket har placeret en tennisbold eller en tom plasticbøtte, i stedet for den dut der normalvis dækker anhængertrækket – en sÃ¥kaldt kuglebeskytter.
Det er jo ikke fordi at en sådan kuglebeskytter gummidut koster alverden, så hvorfor vælger man i stedet for at placere en gammel slidt gennemskåret tennisbold på anhængertrækket på sin 250.000 kr. bil? For det er ikke kun gamle nedslidte biler, der kører med tennisbolde og sågar gamle halverede aloe vera plasticflasker på anhængertrækket.
Jeg tror at der er tale om bilejere der har givet op. De har simpelthen fået stjålet deres kuglebeskytter så mange gange, at de ikke gider rende i Biltema og købe flere. De har kastet håndklædet i ringen og vælger i afmagt at finde den første genstand i garagen der passer på anhængertrækket. Så undgår man at anhængertrækket ruster.
Så for at vi alle kan blive fri for at se på grimme genstande bagpå biler, vil jeg hermed opfordre alle i hele Danmark til at lade være med at stjæle kuglebeskyttere!
I tv programmet Gi’ mig 5 skal deltagerne gætte hvor mange procent af danskerne, der gør forskellige ting. Det kunne f.eks. være hvor mange procent af danskerne der tror pÃ¥ et liv efter døden.
Deltagerne skal så gætte procentdelen og har undervejs hjælp fra publikum, der kommer med deres forslag som vises på storskærmen. Udfra publikums valg kan en tendens ses og deltageren kan så vælge at følge publikums valg.
Det underlige ved den statistik der kommer ud fra publikums valg, er at der altid er nogle der vælger at svare 100% som svar på alt uanset spørgsmålet.
“Hvor mange procent af danskerne tror du gÃ¥r med røde underbukser?”. 100% vælger en tÃ¥be at svare. Og ikke bare pÃ¥ det spørgsmÃ¥l, nej pÃ¥ ALLE spørgsmÃ¥l er der en klaphat der svarer 100%. Det er sgu da for tÃ¥beligt. Godt nok er det et underholdningsprogram, men alligevel bør man kunne forvente lidt seriøsitet nÃ¥r vi snakker statistik.
Ingen kan være så dårlig til at gætte den statistiske sandsynlighed.
Bluetooth headset til mobiltelefonen er helt vildt smarte. Så slipper man for at rode rundt med kabler, der altid ender med at hænge fast i et eller andet.
Men hvad sker der for de folk, som konsekvent går rundt med bluetooth headsettet hængende på øret? Også når de ikke bruger det. Uh, se mig, jeg har investeret 299,- i et stykke kinesisk plasticelektronik. De vader rundt i varehuse og indkøbscentre uden nogensinde at foretage en samtale, men headsettet det skal hænge der og flagre fra øret, som et andet høreapparat i overdimensioneret format. Og hvis det så bare ville hjælpe på deres hørelse, så de kunne høre mig råbe grimme ting efter dem, mens jeg med indkøbsvognen forsøger at køre haserne af dem.
Det kan da ikke passe at nogle mennesker virkelig er så dovne, at de ikke gider fiske et headset op ad lommen når telefonen ringer. Istedet vælger man at løbe rundt som total idiot, hvis nu et meget vigtigt opkald skulle komme, der midt i Bilka mellem rækker af remoulade og osterejer.
Lad os nu blive fri for at se på de bønder, der ikke kan finde ud af at afmontere et headset fra øret. Det er en udbredt misforståelse, at almindelige karbonadedanskere bør være så afhængige af elektronik.