Store ambitioner – pushup-trusser

Det måtte jo ske før eller siden, når nu alt i hele verden er opfundet og man må finde de gamle ideforslag frem fra gemmekassen. Pushup-trusser til mænd.

Er det nu også virkeligt nødvendigt, at mænd skal til at rende rundt med endnu større buler i bukserne? Kan det virkeligt passe, at det er en turnon hos kvinderne, når de ædlere dele presset hårdt sammen og skubbes frem i en stram cowboybuks, så det ikke kan lade sig gøre at bukke sig for at binde sko?

Det kan da godt være, at det giver nogle mere selvværd, men i længden snyder de vel egentlig bare sig selv. For hvis det endelig lykkes at komme i enerum med en kvinde, så mister de nok selvværdet igen, når de står med bukserne nede om anklerne og hun måbende peger på den lille kalorius, der gemmer sig under den store stofbule i bukserne, for derefter at løbe skraldgrinende væk.

Måske er jeg bare gammeldags, men lad nu bare snablen være som den er. Almindelige bukser er ikke lavet til at indeholde mere end hvad naturen har skabt. Vi skal vel ikke allesammen til at rende rundt i joggingbukser?

Skæv koldskål

Koldskål er lækkert. Men hvorfor er det altid sådan, at når man køber en liter koldskål og en pose kammerjunker, så er der altid for mange kammerjunker til den ene liter og alligevel for lidt til at det passer til to liter?

Man vil ikke have for få kammerjunker, så man kun skal sidde og søbe koldskål. Men man vil heller ikke have en kæmpe bunke knastørre kammerjunker, der kun lige bliver fugtet af koldskålen og som klistrer ganen helt sammen.

Hvis man putter lige tilpas med kammerjunker i koldskålen, er der altid en kvart pose tilbage, som alligevel er for lidt til den næste liter koldskål og som på et eller andet tidspunkt, ender med at overvintre bagerst i køkkenskabet og næste sommer er stenhårde dejklumper.

Dem der laver kammerjunker har gennemskuet, at de skal have os til at købe en masse kammerjunker, for at få dem til at passe med mængden af koldskål.

Jeg gad godt, at man kunne få koldskål og kammerjunker der mængdemæssigt passer sammen.

Coinoffer musik

I den lokale pladebutik har de altid plader pÃ¥ tilbud. Jeg fandt dog ikke lige noget idag og de havde ikke den plade jeg gerne ville have (The Blue Van – Man Up).

Men under tilbuddene faldt jeg blandt andet over en plade fra 1997 med bandet Space Monkeys til kun 10 kr. Det må næsten betegnes som et coinoffer. Der kan ikke være nogen som tjener penge på den plade. Nu kender jeg godt nok ikke Space Monkeys, men helt ærligt hvor ringe kan det være?

Space Monkeys

Jeg valgte at lade pladen stå på hylden, men kunne ikke lade være med at søge efter noget om bandet.

Space Monkeys kom fra Manchester i England og udgav kun den ene plade The Daddy of Them All i 1997. De nåede aldrig at udgive deres andet album, som ellers var under indspilning, fordi deres pladeselskab gik konkurs. Space Monkeys turnerede med Smash Mouth og Third Eye Blind og deres single Sugar Cane nåede at blive nummer 58 på Billboard chart.

Bedøm selv om pladen er 10 kr. værd

Landsholdsundren

Jeg er ved at være træt af vores kære landstræner i fodbold. Hans fodboldfilosofi er fin nok, men det er bare som om at det ikke altid er de rigtige spillere der udtages til pladserne på banen og indimellem laver han nogle underlige ting.

Hans forkærlighed for specielt spillere fra københavnerklubber er jo til at brække sig over. Efter min mening er det bestemt ikke altid de bedste spillere han udtager fra den danske liga. Jeg synes også at han indimellem er lidt for god til at ryste posen og skifte for meget ud i truppen. Det bliver svært for holdet at finde en rytme, når der hele tiden er nye spillere med. At hr. Olsen bliver ved med at undgå at udtage oplagte emner fra en stærk AaB-trup forstår jeg heller ikke. Om nogen har de da bevist, at de kan være med blandt de bedste.

I denne uge var Morten Olsen så igen på banen med en hovedrystende udtalelse. Landsholdsaktuelle spillere fra FCM og AaB skal ikke forvente at komme med i landsholdstruppen til kampene mod Malta og Albanien. Grunden er at FCM og AaB spiller kamp mandag aften, en kamp som vises i tv og som klubberne får tv-indtægter på. Landstræner mener ikke at spillere som måtte blive udtaget fra en af de to klubber, vil kunne blive spillet ind på landsholdet, fordi de vil komme til at gå glip af tre træninger og først møde til landsholdssamling tirsdag i stedet for mandag (kampen spilles lørdag).

Nu må han sgu stoppe! Ville det have været et problem, hvis det var en af de faste spillere fra en udenlandsk klub det drejede sig om? Hvad nu hvis Christian Poulsen skulle spille kamp for klubholdet op til en landsholdssamling, ville landstræneren så lade være med at udtage ham?

Endnu engang har hr. Olsen en undskyldning for at undgå at udtage AaB spillere til landsholdet!

Offline engang imellem?

Jeg må gå til bekendelse. Jeg bliver nok mobbet ud af fællesskabet og udstillet på byens torv til hån. Men sandheden skal frem.

Jeg har ikke en facebook-profil!

Og jeg nægter at få en. Efterhånden synes jeg hele fænomenet facebook har taget overhånd. Folk bruger uforholdsvismæssigt meget tid på at tjekke deres profil og andres, på at spille spil, se billeder, skrive beskeder og andet. Jovist, det er da meget smart at holde kontakt til ens venner og bekendte, men når vennelisten indeholder alle man perifært engang har mødt og som man kender gennem venners venner venner, så synes jeg det bliver langt ude.

Jeg føler egentlig ikke et behov for at deltage i den verden, der så vidt jeg kan forstå på nogle af dem jeg kender, optager meget tid. Jeg synes egentligt at jeg kender nok i forvejen og dem har jeg knap nok tid til at have kontakt med allesammen. Der er så mange andre kommunikationsformer der dækker mine behov for kontakt til venner.

Og nu er det også blevet et princip for mig, at jeg ikke vil oprette en facebook-profil. Konceptet er meget smart, men tiltaler ikke mig.

Lad os trække stikket ud og være i fred, bare engang imellem. Vi skal være online hele tiden, døgnet rundt. Lad os nu tage en slapper indimellem og slukke computeren, mobilen og andre apparater og bare nyde stilheden.

Schhh!

Blindekørsel

Forleden var der et afsnit af Mythbusters på Discovery, hvor en blind mand skulle køre en bil ved at passageren guidede ham i hvad han skulle gøre. Forsøget lykkedes ret godt og det viste sig at den blinde mand, godt kunne køre bilen ved at følge de instruktioner som passageren gav ham. Drej lidt til højre, drej lidt til venstre, giv gas, brems.

Næste forsøg var at passageren skulle drikke sig fuld og så igen guide den blinde mand bag rattet. Instruktionerne bar præg af at alkoholen var gået i blodet og det endte med at den blinde mand kørte som om det var ham der var fuld.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad en politibetjent vil gøre, hvis han møder en blind mand bag rattet i en bil og med en æskestiv passager som guide.

Først og fremmest har den blinde mand med stor sandsynlighed ikke et kørekort, det er jo en forseelse i sig selv. Men kan han dømmes for at køre spritkørsel? Hans øjne på vejen er jo den stive medpassager, hvis instruktioner får den blinde fører til at køre som en spritbilist.

Piratpine

Det danske krigsskib Absalon, der sejler rundt ved Afrikas horn, har fanget nogle pirater og tilbageholder dem nu ombord på skibet.

Det er ikke sket tidligere at pirater er blevet tilbageholdt og der er ingen regler for, hvad der skal stilles op med dem og hvordan de skal retsforfølges. Virkeligt smart.

Vi kunne retsforfølge dem i Danmark og sætte dem i et dansk fængsel, hvorfra de så kan søge asyl og få lov til at bosætte sig i Danmark. Er det en straf?

Vi kunne give dem til deres hjemland, men næh nej, der bliver de jo slået ihjel, så det vil vi da ikke. Det gør jo herre nas.

Jeg siger at vi skal lade dem gå planken ud, på ægte piratmanér. Ayyyyy matey!