SÃ¥ blev det december

Så blev det minsandten december nok engang. Der må julehygges og knases hvad knases kan af konfekt og julekager.

Vi nåede at få kalenderlyset rejst og det står nu og brænder for at nå ned til 1-tallet, som der af en eller anden grund altid er helt vildt langt ned til. Måske for at man kan få stillet sin lyst til at brænde kalenderlys allerede første dag.

Et par nisser har indtaget lejligheden og sidder nu rundt omkring i lejligheden og lurer. Inden længe skal vi også have hevet et lille fint juletræ op på 3. sal. Det er jo kun jul en gang om året.

Efterår i Kollund

I weekenden var vi en tur i Kollund for at besøge Pias forældre. Jeg havde glemt at få mit kamera med, så jeg måtte i mangel af bedre eksperimentere lidt med mobiltelefonens kamera (Sony Ericsson K810i).

Vi gik en tur langs stranden i Kollund, hvor skoven efterhånden har tabt alle bladene og det hele har fået efterårsfarver.

Læs resten

Blindekørsel

Forleden var der et afsnit af Mythbusters på Discovery, hvor en blind mand skulle køre en bil ved at passageren guidede ham i hvad han skulle gøre. Forsøget lykkedes ret godt og det viste sig at den blinde mand, godt kunne køre bilen ved at følge de instruktioner som passageren gav ham. Drej lidt til højre, drej lidt til venstre, giv gas, brems.

Næste forsøg var at passageren skulle drikke sig fuld og så igen guide den blinde mand bag rattet. Instruktionerne bar præg af at alkoholen var gået i blodet og det endte med at den blinde mand kørte som om det var ham der var fuld.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad en politibetjent vil gøre, hvis han møder en blind mand bag rattet i en bil og med en æskestiv passager som guide.

Først og fremmest har den blinde mand med stor sandsynlighed ikke et kørekort, det er jo en forseelse i sig selv. Men kan han dømmes for at køre spritkørsel? Hans øjne på vejen er jo den stive medpassager, hvis instruktioner får den blinde fører til at køre som en spritbilist.

Efterårsoprydning

Så har træerne efterhånden smidt alle bladene, tegn på at vinteren er ved at komme. Julekatalogerne er også begyndt at dumpe ind gennem brevsprækken og det varer ikke længe før hele byen er pakket ind i julelamper.

I dag fik vi ryddet op i vores kælderrum og kørt to ture på genbrugspladsen med ragelse. Det er utroligt alt det bras man gemmer og som man alligevel ikke bruger. Nu har vi lige pludselig plads i kælderrummet igen, selvom der stadig står en del ting.

Kuldegysning

Puha, så er det da ellers blevet koldt udenfor. Bilen er begyndt at minde om et skrabelod om morgenen, men indtil nu har der ikke været gevinst, udover et par kolde næver. Jeg skal huske at have de handsker med ned til bilen imorgen.

Idag fik jeg et par billetter gennem vores personaleforening til standup-show pÃ¥ næste torsdag med Thomas Hartmann pÃ¥ SkrÃ¥en i Aalborg. Det glæder jeg mig til. Hartmann plejer at være rigtig god og er en af mine yndlings standup’ere. Han er altid meget skarp og plejer at have nogle gennemtænkte jokes med gode punchlines.

Klar, parat, løb

Før i tiden dyrkede jeg en del sport og cyklede på arbejde. I en periode har jeg bevæget mig lidt væk fra fysisk aktivitet. Det er farligt at købe bil, så bliver man altså en smule magelig.

Men nu skal det være nok. Jeg vil til at motionere igen. Så derfor har jeg investeret i et par nye løbesko og havde første løbetur idag. Ikke en lang tur, men dog en løbetur. Det tager tid at opbygge grundformen, så det er med at være tålmodig. Specielt lige her i starten hvor jeg sprutter som en gammel Ford Taunus efter at have løbet 1 km.

Nu gælder det om at tage sig sammen og løbe med faste intervaller. Jeg føler mig motiveret efter et langt tilløb, så jeg er fortrøstningsfuld.

Til at planlægge løberuten bruger jeg Løberuteplanlæggeren som jeg synes er helt genial og som er god til at beregne en tilpas rute.

Piratpine

Det danske krigsskib Absalon, der sejler rundt ved Afrikas horn, har fanget nogle pirater og tilbageholder dem nu ombord på skibet.

Det er ikke sket tidligere at pirater er blevet tilbageholdt og der er ingen regler for, hvad der skal stilles op med dem og hvordan de skal retsforfølges. Virkeligt smart.

Vi kunne retsforfølge dem i Danmark og sætte dem i et dansk fængsel, hvorfra de så kan søge asyl og få lov til at bosætte sig i Danmark. Er det en straf?

Vi kunne give dem til deres hjemland, men næh nej, der bliver de jo slået ihjel, så det vil vi da ikke. Det gør jo herre nas.

Jeg siger at vi skal lade dem gå planken ud, på ægte piratmanér. Ayyyyy matey!

Fiskeben i nettet

IgÃ¥r var jeg til globryllup ved Ricco – fiskeben.dk som blev godt gift i Kollerup kirke ved Fjerritslev. Da jeg sÃ¥ invitationen til globryllup, blev jeg som gammel studiekammerat og bofælle nødt til at se den store begivenhed og ønske brudeparret tillykke.

Det var et flot brudepar og der var mange mennesker. Jeg er sikker pÃ¥ Ricco selv fortæller meget mere om det senere, nÃ¥r festen er vel overstÃ¥et 🙂

Herfra skal endnu engang lyde et stort tillykke 🙂