Lys og tyskerbeton

Det er afslappende at være i sommerhus og ikke rigtigt have nogle planer andet end bare at dase rundt.

Vi var en tur i fiskerbyen Hanstholm, hvor vi tog et smut forbi fyret, som efter sigende skulle være en turistattraktion. Jovist, det er da meget pænt og der er en fin udsigt fra toppen af fyret. Men det er altså bare et fyr.

Udsigt fra fyret i Hanstholm

Fyret i Hanstholm Fyret i Hanstholm

I Hanstholm ligger også et stor bunkeranlæg fra 2. Verdenskrig, som tyskerne byggede til at kunne forsvare farvandet mod vest. Det er et kæmpe bunkeranlæg, som vidner om tysk præcision og veludført betonarbejde. Her var monteret en kæmpe 38 cm. kanon, som kunne skyde 55 km. ud over havet. Rundt omkring graven hvor den store kanon stod, var placeret mindre luftværnskanonstillinger og maskingeværreder til beskyttelse.

I Kristianssand i Norge er et tilsvarende anlæg, hvor der også var placeret en stor kanon og tilsammen kunne de to stillinger ramme alt hvad der kom igennem farvandet mellem Norge og Danmark.

Bunkeranlæg i Hanstholm

Bunkeranlæg i Hanstholm

Bunkeranlæg i Hanstholm 38 cm Kanon

Kanoner ved bunkeranlæg Hanstholm

Rundt omkring i bunkeranlægget ligger en lille jernbane, som blev brugt til at transportere ammunition mellem stillingerne. Jeg var en tur med det lille tog, som kørte gennem de forskellige ammunitionsdepoter. Det er utroligt så godt gennemtænkt hele anlægget er, de var dygtige til at bygge dengang.

En anden sjov detalje ved bunkeranlægget er, at det var her Olsen Banden i Jylland blev optaget.

Ammunitionstogbane Ammunitionstog

En uge ved haw’et

I hele den næste uges tid er vi i sommerhus i Klitmøller helt ude ved Vesterhavet (eller Haw’et). De har en sjov accent helt herude vestpÃ¥, hvor mÃ¥gerne lever godt og er kæmpestore.

Klitmøller

Der sker ikke så meget i Klitmøller her om efteråret, men enkelte tyske turister kører stadig rundt. Mange af dem har deres surfbræt med, for det er åbentbart populært at surfe her, hvor vinden blæser hele tiden.

Klitmøller Klitmøller