Klar til UEFA-cuppen

Idag var jeg en tur i AaB-shoppen for at hente min billet til UEFA-cup kampen på Aalborg stadion den 18. februar mellem AaB og Deportivo La Coruña. Efter AaBs gode præstationer i Champions League gruppespillet, hvor tredjepladsen i puljen gav adgang til UEFA-cuppens 1/16-runde, kan AaB nu se frem til to hårde kampe mod spanske Deportivo La Coruña.

Det er ikke første gang at AaB skal møde Deportivo La Coruña. I 1993 mødtes de to hold også i UEFA-cuppen, dog i en tidligere runde. Her vandt AaB en hårdt kæmpet kamp 1-0 på hjemmebane med gode gamle Søren Thorst som målscorer på et vanvittigt langskud. Så vidt jeg husker blev kampen spillet om vinteren, hvor der vidst nok lå lidt sne og var bidende koldt. Ikke noget spanierne kunne lide. Forhåbentligt har de det stadig sådan. For i 1993 blev det en helt anden kamp nede i det varme Spanien, hvor La Coruña vandt 5-0. Det må helst ikke ske den her gang.

Jeg glæder mig til den første kamp på Aalborg stadion den 18. februar og håber på at det bliver en lige så fed oplevelse som kampene i Champions League.

Billet til AaB - Deportivo La Coruna

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.