Atjuu, vacinér nu det svin

Den der influenza-A (H1N1, svineinfluenza) hørte jeg i radioen var ved at fuse ud. Den store epidemi har endnu ikke ramt os og nu menes der, at den er på tilbagetog.

På arbejdet er der i kantinen indført påbud om, at man skal descinficere sine hænder inden der hoppes om bord i buffeten. Grunden er at vi skal passe på ikke at smitte hinanden og specielt ikke med influenza-A, puha da.

Man skal passe på, jovist, ikke nyse, hoste, spytte, harke, slikke på hinanden, det spreder de farlige muterede influenzasvinebakterier. Hvis man bare er sådan nogenlunde hygiejnisk og stueren, vil jeg mene man burde være rimeligt beskyttet.

Min påstand er at vi ikke er mere syge nu, end før både svine- og fugleinfluenza. Menneskets immunforsvar er stærkt, men man skal selvfølgeligt passe på hvis man er svagelig, det er klart. Men immunforsvaret har gennem årtusinde klaret en lille influenza og vi har smittet hinanden og tilpasset os.

Det vi bliver syge af, er for meget renlighed. Alt skal være helt sterilt. Gulvet er skruppet, bordet tørret af, sofaen støvsuget, børnene sprittet af, ikke en fnuller at se. Vores immunforsvar smider paraderne og når vi så kommer ud i den rigtige verden, hopper alverdens bakterier på os. Godt man har descinficerende sprit med i lommen, så kan håndtaget i bussen lige få en tur og dankortautomaten når der skal betales for sandwichen der naturligvis er lavet med gummihandsker på og pakket ind i descinficeret papir.

Hysteriet må snart stoppe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.