Så blev det minsandten december nok engang. Der må julehygges og knases hvad knases kan af konfekt og julekager.
Vi nåede at få kalenderlyset rejst og det står nu og brænder for at nå ned til 1-tallet, som der af en eller anden grund altid er helt vildt langt ned til. Måske for at man kan få stillet sin lyst til at brænde kalenderlys allerede første dag.
Et par nisser har indtaget lejligheden og sidder nu rundt omkring i lejligheden og lurer. Inden længe skal vi også have hevet et lille fint juletræ op på 3. sal. Det er jo kun jul en gang om året.