I weekenden var vi en tur i sommerhus i Blokhus sammen med familien fra Kollund. Vi var en tur ved stranden, for at købe lidt fisk og få frisk luft i kinderne og vi var en tur i Aalborg Zoo for at hilse på dyrene.
Det er rigtigt ved at blive efterår og blæsende derude ved Vesterhavet, men mågerne synes det var fint.
Vi fik købt nogle rødspætter og røget makrel og laks hos fiskehandleren, der havde parkeret på stranden. Fisk smager altså bare bedre, når det bliver købt på stranden.
Aalborg Zoo
Lørdag var vi en tur i Aalborg Zoo for at se på dyr, så det viste sig at vi var gået helt rigtigt. Der var masser af dyr, som også var lidt nysgerrige efter at se på mennesker.
Da vi kom forbi bavianerne, var de allesammen indendørs, så vi kiggede ind til dem gennem ruden. Vi havde en gravhund med, som bavianerne synes var helt vildt spændende. Så de kiggede nysgerrigt ud gennem ruden og var helt vilde efter at se på gravhunden. Bavianerne slog på ruden og var helt betagede af synet af en gravhund.
Jeg vil hermed gerne sige undskyld til Aalborg Zoo, hvis bavianerne opfører sig lidt underlige i dag. Men i det mindste har de da fået sig en oplevelse.
Orangutang-ungen var ved at gå i seng og den så egentlig også lidt træt ud.
Chimpanserne havde også unger, som var meget aktive og spænede rundt efter hinanden. Der er et eller andet sjovt over chimpanser, måske fordi de ligner mennesker ret meget. Dog håber jeg ikke at der er nogle mennesker der piller hinanden bagi, som chimpanserne er glade for.