Piratdag, ayyyy matey

Imorgen er det officiel “Talk Like a Pirate Day“, som er dedikeret til at opføre sig som en rigtig pirat fra de syv verdenshave.

Den 19. september hvert år er officiel piratdag. Et koncept der blev startet for sjov på en weblog, men som er gået verden rundt. Læs mere om konceptet på Wikipedia.

Så imorgen kan du give den gas og tale piratsnak hele dagen og måske endda klæde dig ud.

Ayyyy, matey!

Flot præstation af AaB

AaB spillede her til aften 0-0 mod Celtic på udebane i en spændende kamp. Et point er meget tilfredsstillende i en kamp, hvor Celtic var nærgående en del gange, men hvor AaB kæmpede alt hvad de kunne og også kom frem til et par udemærkede chancer.

Det var et helt andet AaB hold idag, i forhold til det hold der tabte 0-2 til AGF i lørdags. AaB kæmpede hele kampen igennem og målmanden Zaza reddede et straffespark efter 30 minutter. I slutningen af anden halvleg var der stor forvirring omkring en nødbremse, hvor AaBs Beauchamp blev vist ud, selvom det var Michael Jakobsen der lavede frisparket. Skandaløs dommerkendelse.

Alt i alt en fremragende præstation af AaB og 1 point er i hus. Jeg glæder mig til den 30/9 hvor Manchester United kommer på besøg på Aalborg stadion.

Pølsetyven fra Gibraltar

Jeg sad lige og rodede i nogle gamle billeder, da jeg faldt over et billede af pølsetyven fra Gibraltar, fra vores ferie i Malaga sidste år i april.

Vi var på tur til Gibraltar, som for øvrigt er Europas sydligste punkt og er en engelsk kronkoloni. Derfor skal man vise pas for at komme over på halvøen, som er meget præget af det engelske.

Gibraltar er nok mest kendt for Gibraltar-klippen der er 426 meter høj. Her løber der fritlevende aber rundt, angiveligt nogle som den engelske kolonimagt bragte hertil som kæledyr.

Pølsetyven som vi stiftede bekendtskab med var en gammel abe, der måske var lidt for vant til turister. I hvert fald luskede den stille rundt omkring en lille amerikansk pige (der cirka var på samme størrelse som aben), for lige pludselig at slå til og stjæle den lille piges frokost.

Den lille pige blev meget chokeret, da hun fik revet sin hotdog ud af hÃ¥nden. Aben var lidt overlegen og hoverede ved at slænge sig langs hegnet og nyde sin nystjÃ¥lne hotdog. Mmm, hotdog…

Billetter til Champions League kampe

Så har jeg fået billet til AaBs tre hjemmekampe i Champions League. Som medlem af AaB Support klubben, deltog jeg i en lodtrækning om de billetter Support klubben har fået tildelt af UEFA.

Igår blev der trukket lod om retten til at købe billetterne og i løbet af aftenen tikkede der 3 emails ind, en for hver kamp og bekræftede at jeg var en af de heldige der havde vundet i lodtrækningen.

Det er jo helt fantastisk at jeg var så heldig at få billet til alle kampene, det havde jeg ikke regnet med. Det bliver en oplevelse at se Champions League fodbold på Aalborg Stadion og jeg håber at AaB viser godt spil og ikke lader sig køre helt over. Specielt glæder mig til kampen mod Manchester United.

Bananhylster – sÃ¥dan en frækkert

Bananhylsteret er en af de ting som vi egentlig godt kan undvære, men som folk alligevel køber. Bananhylsteret beskytter bananen mod stød, når den ligger og roder rundt i en taske.

Bevares det er da rart nok ikke at have bananmos i hele tasken, men kunne bananen ikke bare ligges i toppen af tasken eller i et siderum?

Er det et skabt behov? Eller har det virkeligt været et stort problem med moste bananer i tasker?

Lidt fræk ser den i hvert fald ud 🙂

Sort hul – are we there yet?

Nogen er igang med at genskabe the Big Bang, som andre advarer imod. Jeg synes det er et fascinerende projekt og satser på at de kloge folk, som står bag det har styr på hvad de laver.

Skulle det nu gÃ¥ galt, sÃ¥ opdager vi det sikkert ikke. For opsluger et sort hul jorden, sÃ¥ opdager vi det sikkert ikke. Det kunne ske lige midt i denne sætnin……

Hvis jorden bliver opslugt af et sort hul, kan vi da bare håbe på at vi ankommer i et parralelt univers. Det kunne da være interessant.

På dette webcam kan man få et kig på projektet.