Bilproblem løst

Bil i sne

Idag var vejene sådan nogenlunde ryddede, så jeg ville lige se om bilen ville køre idag.

Da jeg kom ned til bilen, blev jeg lidt overrasket, for der var faktisk slet ingen sne på den. Enten har sneen blæst udenom eller også har en eller anden ledt efter sin bil i snemængderne og så kommet til at grave den forkerte bil fri.

Som jeg havde forudset, var bilen ikke meget for at gå i tomgang. Så jeg måtte holde og gasse lidt op, inden jeg forsøgte at trille ud på vejen, hvor den fik gas for at bilen ikke skulle gå ud.

Jeg fandt dog en løsning på tomgangsproblemet ser det ud til.  Efter en tur forbi tankstationen, fik jeg hældt en flaske kaburatorvæske i benzintanken. Det skulle være med til at forhindre kondens og frost i benzinen. Og umiddelbart ser det ud til at virke, for da jeg skulle hjem fra arbejde var der ingen problemer med bilen. Den gik ikke ud en eneste gang.

Snerydning på gaden

Sne i gården

Lidt mere om sne

Så er det endelig stoppet med at sne her i Aalborg. Men vejene er endnu ikke ryddede, så de er godt fedtede. Jeg tager en hjemmearbejdsdag idag, da jeg ikke vil ud og køre i det vejr.

Bilen er desuden pakket helt ind i sne og står i en stor snedrive, så det vil tage noget tid at få den fundet frem igen. Og desuden hoster og hakker den her i vinterkulden og er ikke glad for alt den sne og kulde. Den vil meget hellere bare have lov til at køre rundt en varm sommerdag.

Ligesom at hunde kan ligne deres ejer, så tror jeg altså også at biler kan.

Sne – hvad kan det bruges til?

Sne i Aalborg Limfjordsbroen - sne i Aalborg

SÃ¥ kom sneen for alvor til Aalborg. Her ligger efterhÃ¥nden et godt lag sne, som gør det “spændende” at færdes udenfor.

Vejene er godt fedtet ind i sne og meget glatte at køre på. Det kan lade sig gøre at køre, men det går langsomt. Jeg tror ikke at bilen kom højere op end 2. gear på vej hjem fra arbejde.

Bilen er ikke så glad for alt den kulde vi har i øjeblikket. Det betyder at den ikke rigtigt vil gå i tomgang og at den går ud, når man stopper. Det gør det lidt spændende at køre, for bilen skal betjenes lidt alternativt. Men så er det jo heldigt, at ingen alligevel kan køre særligt hurtigt.

Jeg gik tværs gennem byen her til aften, da jeg skulle til Nørresundby og ikke gad vente på at bilen blev varmet ordentligt op. Flere lastbiler og busser havde svært ved at køre op og over Limfjordsbroen, hvilket gav køer for enden af broen, som også var helt lukket på et tidspunkt i eftermiddag fordi to busser skøjtede rundt på tværs af broen.

Nu må alt det sne gerne snart forsvinde. Det er meget hyggeligt, men utroligt irriterende når man skal udenfor. Jeg glæder mig allerede til uge 7, hvor vi skal en tur til Malaga og forhåbentligt sol og varme.

Gadget til løbeturen

garmin forerunner 205Jeg har for nyligt investeret i et GPS-ur (Garmin Forerunner 205), så jeg kan måle mine løbeture på kryds og tværs.

Tidligere har jeg brugt GPS’en i min telefon (Nokia E66) til at mÃ¥le løberuterne, men der er for mange ulemper ved den.

For det første er telefonen lidt upraktisk at løbe rundt med i lommen. Det prøvede jeg at komme omkring, ved at købe en taske til at montere på armen. Men så har man en stor klods hængende på armen og daske rundt og så er tasken heller ikke vandtæt, og det vil være lidt surt med en vandskadet telefon.

For det andet sÃ¥ er GPS’en i Nokia E66 heller ikke super præcis, nÃ¥r man løber med den. Det er som om at GPS’en ikke kan finde ud af at mÃ¥le helt rigtigt, nÃ¥r man svinger med telefonen under løbeturen. Selvom onlineprogrammet Nokia Sports Tracker er rigtigt fedt og man kan aflæse mange detaljer, sÃ¥ kan man ogsÃ¥ pÃ¥ rutekortene se en vis upræcis mÃ¥ling.

Nokia Sports Tracker kort

GPS-uret er noget mere præcis i målingen, hvor jeg på samme 5 km. rute målte en forskel til telefonens resultat på knap 500 meter. På kortet (Google Earth) som Garmin bruger, kan man se en lidt mere præcis registrering, selvom det stadig ser ud som om jeg løber gennem bygninger en tur gennem Brugsen.

Garmin kort - Google Earth

GPS-uret er noget nemmere at løbe med i forhold til telefonen og man kan under hele løbeturen følge med i hvordan det går. Uret kan måle omgangstider (for hver kilometer f.eks.) og viser så løbende resultatet for den tilbagelagte kilometer. Man kan f.eks. også løbe mod sig selv, hvis man løber den samme rute som man tidligere har registreret. Så kan man undervejs se om man er langsommere eller hurtigere end sidste gang.

Uret er vandtæt, så der er ingen undskyldning for at komme ud i efterårsvejret. Og alt i alt er det af en rigtig god kvalitet og opfylder de behov jeg har til at kunne registrere mine løbeture.

Lys og tyskerbeton

Det er afslappende at være i sommerhus og ikke rigtigt have nogle planer andet end bare at dase rundt.

Vi var en tur i fiskerbyen Hanstholm, hvor vi tog et smut forbi fyret, som efter sigende skulle være en turistattraktion. Jovist, det er da meget pænt og der er en fin udsigt fra toppen af fyret. Men det er altså bare et fyr.

Udsigt fra fyret i Hanstholm

Fyret i Hanstholm Fyret i Hanstholm

I Hanstholm ligger også et stor bunkeranlæg fra 2. Verdenskrig, som tyskerne byggede til at kunne forsvare farvandet mod vest. Det er et kæmpe bunkeranlæg, som vidner om tysk præcision og veludført betonarbejde. Her var monteret en kæmpe 38 cm. kanon, som kunne skyde 55 km. ud over havet. Rundt omkring graven hvor den store kanon stod, var placeret mindre luftværnskanonstillinger og maskingeværreder til beskyttelse.

I Kristianssand i Norge er et tilsvarende anlæg, hvor der også var placeret en stor kanon og tilsammen kunne de to stillinger ramme alt hvad der kom igennem farvandet mellem Norge og Danmark.

Bunkeranlæg i Hanstholm

Bunkeranlæg i Hanstholm

Bunkeranlæg i Hanstholm 38 cm Kanon

Kanoner ved bunkeranlæg Hanstholm

Rundt omkring i bunkeranlægget ligger en lille jernbane, som blev brugt til at transportere ammunition mellem stillingerne. Jeg var en tur med det lille tog, som kørte gennem de forskellige ammunitionsdepoter. Det er utroligt så godt gennemtænkt hele anlægget er, de var dygtige til at bygge dengang.

En anden sjov detalje ved bunkeranlægget er, at det var her Olsen Banden i Jylland blev optaget.

Ammunitionstogbane Ammunitionstog

En uge ved haw’et

I hele den næste uges tid er vi i sommerhus i Klitmøller helt ude ved Vesterhavet (eller Haw’et). De har en sjov accent helt herude vestpÃ¥, hvor mÃ¥gerne lever godt og er kæmpestore.

Klitmøller

Der sker ikke så meget i Klitmøller her om efteråret, men enkelte tyske turister kører stadig rundt. Mange af dem har deres surfbræt med, for det er åbentbart populært at surfe her, hvor vinden blæser hele tiden.

Klitmøller Klitmøller

Atjuu, vacinér nu det svin

Den der influenza-A (H1N1, svineinfluenza) hørte jeg i radioen var ved at fuse ud. Den store epidemi har endnu ikke ramt os og nu menes der, at den er på tilbagetog.

På arbejdet er der i kantinen indført påbud om, at man skal descinficere sine hænder inden der hoppes om bord i buffeten. Grunden er at vi skal passe på ikke at smitte hinanden og specielt ikke med influenza-A, puha da.

Man skal passe på, jovist, ikke nyse, hoste, spytte, harke, slikke på hinanden, det spreder de farlige muterede influenzasvinebakterier. Hvis man bare er sådan nogenlunde hygiejnisk og stueren, vil jeg mene man burde være rimeligt beskyttet.

Min påstand er at vi ikke er mere syge nu, end før både svine- og fugleinfluenza. Menneskets immunforsvar er stærkt, men man skal selvfølgeligt passe på hvis man er svagelig, det er klart. Men immunforsvaret har gennem årtusinde klaret en lille influenza og vi har smittet hinanden og tilpasset os.

Det vi bliver syge af, er for meget renlighed. Alt skal være helt sterilt. Gulvet er skruppet, bordet tørret af, sofaen støvsuget, børnene sprittet af, ikke en fnuller at se. Vores immunforsvar smider paraderne og når vi så kommer ud i den rigtige verden, hopper alverdens bakterier på os. Godt man har descinficerende sprit med i lommen, så kan håndtaget i bussen lige få en tur og dankortautomaten når der skal betales for sandwichen der naturligvis er lavet med gummihandsker på og pakket ind i descinficeret papir.

Hysteriet må snart stoppe.

Reklamekonspiration: ny indpakning, samme indhold

I reklameverdenen genbruges gamle klicheer ofte, måske fordi man ikke kan finde på nyt eller fordi alle reklamefolk har taget den samme uddannelse og været på de samme kurser og til de samme foredrag og går med de samme designerbriller og klapper hinanden på skuldrene.

Jeg er ved at være træt af, at se og høre genbrugte slogans for velkendte varer der skifter emballage. “Ny indpakning, samme indhold” eller “Nyt design, samme gode indhold”.

Ja tak, vi kan godt se at det er en ny indpakning, der står på hylden i supermarkedet, men jeg forventer da ikke at indholdet også er ændret totalt. Det burde være nok at reklamere med at indpakningen ændres, for hvis man laver så meget om på sin emballage, at forbrugeren kommer i tvivl om det er den samme vare indeni, må der være noget galt.

Og skulle det endeligt ske, at et produkt blev totalt ændret kunne sloganet jo sÃ¥ lyde: “Ny knaldlækker indpakning og noget helt andet indhold!”. Men sÃ¥ er det vel i princippet et helt nyt produkt, som slet ikke skal relanceres, men reklameres for som en ny vare.

Kom nu ind i kampen kære reklamefolk og spar os for alt den overflødige information i reklamerne. I må da kunne finde på noget nyt. Vend designerbrillerne, stik piben ind, hiv en lille pige i fletningerne og stik hinanden en cowboylussing!

Endnu ikke død

En uge er ved at være gået, hvor jeg det meste af tiden har ligget under dynen med den ondeste forkølelse. Jeg går ikke ud fra at det har noget med svin at gøre, så jeg har taget det stille og roligt og er endnu ikke død.

I aften skal vi en tur i teatret og se musicalen Spring Awakening. Det er tusind år siden jeg sidst har været i teatret, så det bliver spændende at se hvad jeg synes om det. Jeg kan ikke helt huske om det er noget for mig, men det skal helt sikkert prøves. Jeg er sikker på at vi får en god aften.