Ahh, så er der dømt en uges ferie. En uge hvor der ikke er de store planer udover at slappe af. Og dog. For helt stille kan jeg som regel ikke sidde, så jeg finder på noget hen ad vejen.

Vi skal nok en smut til stranden ved Blokhus og have lidt luft, en tur i skoven og tage billeder, læse en god bog, se AaB spille mod Manchester City, have bilen til mekanikeren, lege handyman og sætte et par knager op.

Om lidt smutter vi en tur ind til byen, det er så sjældent det sker på en hverdag, så det skal nok blive hyggeligt.