groovesharkJeg faldt over en fin side der tilbyder gratis streaming af musik. Og nej det er ikke DR…

Siden hedder Grooveshark og indeholder et hav af musiknumre, både som enkeltnumre men også som hele albums. Det er muligt at lave egne playlister og det hele er bygget overskueligt op, så det er nemt at finde rundt.

Der er både internationalt og dansk musik på siden, så det skulle være til at finde noget musik der passer ens smag. Jeg har kun lige prøvet siden en lille smule, da jeg sad på arbejdet og havde brug for lidt adspredelse.

Umiddelbart synes jeg at det er en genial side. Det er super smart at det hele foregår via streaming, så man ikke begrænset af at skulle slæbe rundt på diverse afspilningsapparater.

Det kræver selvfølgeligt at man er ved en computer med internetforbindelse, men hvis man som jeg har et job hvor meget af arbejdet foregår bag skærmen, så er det perfekt at kunne smide et par høretelefoner i den bærbare og så ellers bare lave en online playliste.