Efterår i Kollund

I weekenden var vi en tur i Kollund for at besøge Pias forældre. Jeg havde glemt at få mit kamera med, så jeg måtte i mangel af bedre eksperimentere lidt med mobiltelefonens kamera (Sony Ericsson K810i).

Vi gik en tur langs stranden i Kollund, hvor skoven efterhånden har tabt alle bladene og det hele har fået efterårsfarver.

Langs stranden er der ikke så meget aktivitet, når det er koldt og ænderne så ikke ud som om det kolde vand fra Flensborg fjord var noget de gad stikke fødderne ned i.

Regnbuen kiggede frem bag træerne, men der var lidt for langt at gå for at blive snydt for det guld der alligevel ikke er der.

Gendarmstien har her et punkt hvor der skal løbes om hjørner for ikke at gå forkert. Ham den lille mand for neden kunne måske illustrere den vej smuglerne gik, for at undgå gendarmerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.