I weekenden har vi været en tur i Silkeborg på hotelophold. Vi fik set en masse ting og nåede at komme forbi Ålekroen for at spise stegte ål.

Det eneste jeg kendte til Silkeborg, var at de har et fodboldhold, som AaB har mødt et par gange. Og så er det her Morten Bruun, Heine Fernandez og Henrik Tømrer Pedersen har sparket til en fodbold. Engang var jeg på Silkeborg stadion og så AaB tabe 4-0 til Silkeborg, utroligt.

Men alligevel valgte vi altså at tage til byen ved Gudenåen, hvor der er ufatteligt meget skov. Faktisk er området det sted i Danmark der har mest sammenhængende skov.

Vi var forbi der hvor Hjejlen sejler fra, men var ikke ude at sejle. Jeg tror de er stoppet med at sejle for denne sæson. Hjejlen er en hjuldamper som SIlkeborg bys grundlægger Michael Drewsen købte til byen.

Michael Drewsen var grundlæggeren bag Papirfabrikken i området, som Silkeborg by opstod omkring tilbage i 1844. På torvet i midtbyen er der en statue af grundlæggeren, som stolt kigger ud over byen.

I Silkeborg ligger Nordeuropas største ferskvandsakvarium AQUA. Her kan man se hvordan livet under vandet ser ud i de danske søer. Der er ruder hele vejen rundt under vandet, så man kan følge med i søens liv.

Udover ferskvandsakvariet er der også en dyrepark med blandt andet oddere, vaskebjørne og bævere. Odderne var ret aktive og blev fodret mens vi var der. Under fodringen var mågerne meget interesserede i de fisk der blev smidt ud i vandet og fløj tæt ned ved vandet. Som dyrepasseren fortalte, så lever mågerne farligt, da odderne på et tidligere tidspunkt havde fanget en måge, hevet den under vandet og flået den i to og ædt den.

Vaskebjørnene havde et fint anlæg hvor de løb rundt, men de var ikke så vilde med at det begyndte at regne, så de gemte sig i deres hule.

Bæveren havde travlt med at bygge dæmning og svømmede rundt og bed i træstammer.

Vi var også en tur forbi Silkeborg museum, hvor den 2200 år gamle Tollundmand ligger. Jeg husker ham fra billederne i historiebogen fra folkeskolen og det var meget sjovt at se ham i virkeligheden. Han er utroligt velbevaret og det er lige før at man kan se hans skæg.

Sidste stop på Silkeborgturen blev Himmelbjerget, som er rigtigt flot på denne årstid, hvor bladene er ved at falde af træerne.

Jeg ved ikke helt om skiltet for neden er en opfordring eller en ordre (Gå op i tårnet!).

Udsigt fra Himmelbjerget.