Jeg sad lige og rodede i nogle gamle billeder, da jeg faldt over et billede af pølsetyven fra Gibraltar, fra vores ferie i Malaga sidste år i april.

Vi var på tur til Gibraltar, som for øvrigt er Europas sydligste punkt og er en engelsk kronkoloni. Derfor skal man vise pas for at komme over på halvøen, som er meget præget af det engelske.

Gibraltar er nok mest kendt for Gibraltar-klippen der er 426 meter høj. Her løber der fritlevende aber rundt, angiveligt nogle som den engelske kolonimagt bragte hertil som kæledyr.

Pølsetyven som vi stiftede bekendtskab med var en gammel abe, der måske var lidt for vant til turister. I hvert fald luskede den stille rundt omkring en lille amerikansk pige (der cirka var på samme størrelse som aben), for lige pludselig at slå til og stjæle den lille piges frokost.

Den lille pige blev meget chokeret, da hun fik revet sin hotdog ud af hånden. Aben var lidt overlegen og hoverede ved at slænge sig langs hegnet og nyde sin nystjålne hotdog. Mmm, hotdog…