Ferie på Kreta

Så er vi hjemme i kolde Danmark igen efter vores ferie på Kreta med masser af sol og varme. Vi havde hver dag omkring 35 grader og skyfri himmel, så der var rigeligt brug for solcremen med høj faktor.

Vi havde en dejlig uge med afslapning, ture og god græsk mad. Blandt andet var vi på vandretur gennem Samaria kløften, en tur til stranden ved Elafonissi og i byen Chania.

Vi boede 8 km udenfor byen Chania, men tog bussen ind til byen et par gange for at se hvad der skete der. Det er altid en oplevelse at køre med offentlige transportmidler i landende omkring Middelhavet og Kreta er ingen undtagelse. Her er der ingen faste køreplaner, så man stiller sig bare ved busskiltet ved vejkantet og vinker efter bussen, når den engang imellem kommer forbi. Til trods for at det virker som et underligt system, så fungerede det egentligt udemærket og busserne var helt moderne og med aircondition.

I Chania har de en hyggelig havn med masser af gamle bygninger og taverner langs havnekanten. Men det er meget turistpræget i området, hvilket er lidt irriterende. Specielt når det ikke kan lade sig gøre at gå i fred, for de folk der lidt for insisterende, prøver at hive en ind på deres restaurant med masser af smarte bemærkninger.

Vi tog på vandretur til Samaria kløften, hvor vi gik 18 km ned gennem kløften fra omkring 1300 meters højde. Det var en rigtig flot vandretur med en imponerende udsigt og masser af frisk vand fra de kilder der er i området.

Vi mødte en glad lille Kri Kri ged, der smilede til os. Måske fordi den troede at den måtte smage vores medbragte sandwich.

På det smalleste sted i Samaria kløften er der kun 3,5 meter bredt med klippevæggende tårnende op omkring ørerne på os.

Vi tog på en havnerundfart i Chania med en lille vuggende båd og fik set byen udefra vandet. I båden var der glas i bunden, så man kunne se ned på havbunden, men der var ikke så meget interessant at se andet end sand og et par fisk.

En ældre kvinde var ikke så søstærk og havde det ikke helt godt med den vuggende båd. Så hun havde pludseligt travlt med at komme på toilettet og tømme maven. Desværre glemte hun at låse døren, så den sprang op mens hun stod på hovedet ned i toilettet. Et meget kønt syn.

Det var meget varmt, så vi havde en god undskyldning for at spise en isdessert midt på dagen. Det er vidst kun turisterne der er dumme nok til at løbe rundt i den brændende sol midt på dagen. De lokale holder siesta fra kl. 13-17 og så er gaderne tomme. Selv hundende holder siesta i varmen.

En af dagene tog vi på tur til stranden ved Elafonissi, som er en af de flotteste strande på Kreta med flot sand og vand. Vi brugte dagen med at slappe af i solen og på at snorkle ud for stranden, hvor der var nogle rev med fisk.

Generelt fik var det god mad der var på restauranterne, men nogle af dem var lidt for turistagtige og gjorde ikke så meget ud af det. En af de bedste restauranter lå lige ved siden af vores hotel, hvor ejeren var meget glad og venlig og hvor maden var rigtig god. Efter hvert måltid var der altid frugt eller kage og husets Raki eller kirsebærvin. Vi har i hvert fald fået vores andel af Tzaziki, græsk salat, dolmades, souvlaki, mouzaka og andre gode græske retter.

2 thoughts on “Ferie pÃ¥ Kreta

  1. Det er dejligt at se-høre om kreta, vi skal derned i
    Oktober 2008,har aldrig været der før,så det er godt
    at vide lidt om hvordan de er dernede,TAK
    MVH Lone-Claus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.