Igår var jeg til globryllup ved Ricco – fiskeben.dk som blev godt gift i Kollerup kirke ved Fjerritslev. Da jeg så invitationen til globryllup, blev jeg som gammel studiekammerat og bofælle nødt til at se den store begivenhed og ønske brudeparret tillykke.
Det var et flot brudepar og der var mange mennesker. Jeg er sikker på Ricco selv fortæller meget mere om det senere, når festen er vel overstået
Jeg kan i statistikken for min blog se, at den ofte findes af folk der søger efter hjemmelavet pizza. Måske er det sultne folk, der søger efter en opskrift til en pizza?
Tidligere skrev jeg et indlæg om en hjemmelavet pizza vi lavede, men der var ingen opskrift. Så for at bruge statistikken til et eller andet fornuftigt, følger her en opskrift på en hjemmelavet pizza.
Hjemmelavet pizza (4 personer)
Ingredienser:
1 pakke gær
4 dl lunkent vand
1 tsk salt
2 spsk olivenolie
600 g mel
Fremgangsmåde:
1. Gæren røres ud i lunkent vand
2. Tilsæt salt og olie
3. Melet røres i lidt efter lidt
4. Rul dejen ud i små runde pizzaer (eller en stor) og smør tomatpuréen ud på pizzaen
5. Læg fyldet på
6. Bag pizzaen i 20-25 min. ved 200 gr.
Så blev der trukket lod til dette års Champions League gruppespil og AaB kom i gruppe E og skal møde Manchester United, Villareal og Celtic. Spændende modstandere med klasse. Umiddelbart vil jeg vurdere at der skulle være chance for at AaB kan få point i den gruppe, f.eks. mod et hold som Celtic.
Det bliver svært at gå videre til næste runde, men det bliver seks fantastiske kampe er jeg sikker på. Jeg skal i hvert fald have sikret mig billet til nogle af kampene. Forhåbentligt kan AaB snyde nogle af de tre favorithold. Alt kan ske så længe bolden er rund.
Så lykkedes det AaB at spille sig i Champions League, ved at slå litauiske Kaunas 2-0 på udebane og samlet 4-0. Spændingen er dermed afløst af store forventninger til det kommende gruppespil i Champions League, hvor AaB helt sikkert kommer til at møde meget bedre modstandere end aftenens tamme modstander, der fik vist to mand ud.
Jeg glæder mig til at følge lodtrækningen til gruppespillet imorgen torsdag fra kl. 18. Lodtrækningen vises på Eurosport hvis du har interesse i at se hvem AaB kommer til at møde.
Jeg er sikker på at der kommer til at være nogle fede kampe på Aalborg stadion mod nogle interessante modstandere. Men om AaB kan begå sig i det fineste fodboldselskab i Europa er en anden sag. Det bliver nogle svære kampe, men et fantastisk fodboldefterår.
For nyligt installerede jeg på min computer den softwaren der fulgte med til min Sony Ericsson telefon og som bruges til at synkronisere computer og telefon. Meget smart når der skal overføres billeder, musik osv.
At min computer så pludselig begyndte at yde dårligt og hænge ved almindeligt brug, satte jeg ikke sammen med installationen af det lille program Sony Ericsson PC suite.
Som den gamle supporter jeg er, har jeg undersøgt og opdateret alt der har med netværk at gøre på computeren og routeren. Der var problemet ikke.
Jeg har testet med en anden computer, der fungerer perfekt. Der var problemet ikke.
Jeg kiggede lidt i Taskmanager-listen og fandt frem til en proces jeg ikke genkendte: epnworker.exe. Efter lidt søgen på google viser det sig at denne proces er en del af Sony Ericsson PC suite og står for at forbinde telefonen med computeren. Problemet er bare at processen automatisk starter op og sluger en pæn mængde systemressourcer, hvilket får systemet til at køre langsommere. Underligt.
Efter processen er dræbt, kører det hele stabilt. Jeg forstår ikke hvorfor det skal være nødvendigt at sådan en slags software til ens telefon, skal bruge så mange systemressourcer på bare at være klar til at lave en forbindelse mellem telefonen og computeren.
Jeg lurede lidt da jeg så at en pingvin blev slået til ridder, for i 35 år at have gjort tjeneste for den norske livgarde. Pingvinen Nils Olav bor i Edinburg zoo, men er blevet adopteret af den norske livgarde. Så vidt jeg kan forstå har den ikke rigtigt lavet noget for dem, men de er åbentbart meget glade for den. Men underligt, det er det.
Her til aften spillede AaB den første kamp mod litauiske FBK Kaunas i 3. kvalifikationsrunde til Champions League i fodbold og vandt fortjent 2-0 på Aalborg stadion foran knap 6400 tilskuere.
Med sejren i aften er AaB meget tæt på at kvalificere sig til Champions League for anden gang i klubbens historie. Om 14 dage spilles den anden kamp i Litauen og jeg tror på at AaB nok skal klare skærene og nå til Champions League turneringen.
Idag var vi en tur i Randers regnskov, som var en god oplevelse og rigtigt flot. Jeg var så heldig at få et gavekort til Randers regnskov, så det var jo oplagt at tage derned på sådan en kedelig ferieregnvejrsdag.
Jeg havde kameraet med, så der blev taget en del billeder som jeg har smidt nogle af herunder.
Så er vi hjemme i kolde Danmark igen efter vores ferie på Kreta med masser af sol og varme. Vi havde hver dag omkring 35 grader og skyfri himmel, så der var rigeligt brug for solcremen med høj faktor.
Vi havde en dejlig uge med afslapning, ture og god græsk mad. Blandt andet var vi på vandretur gennem Samaria kløften, en tur til stranden ved Elafonissi og i byen Chania.