I den her weekend var vi på forlænget besøg i Kollund ved Pias forældre og var først hjemme igår aftes. Vi nåede både at holde fødselsdag for svigermor, være til racerløb, grille og være en tur ved Flensborg fjord.

Og jeg måtte jo lige afprøve kameraet, så det var heldigt at der var en masse motiver der ventede på at jeg kom forbi.

Vi var på herretur til Padborg Park for at se blandt andet DTC løb. Der var også Formel Ford og motorcykelløb og lidt andet forskelligt, så der var gang i den og en masse diesel og afbrændte dæk i luften.

Padborg Park

Padborg Park pit

Vi gik en tur ved Flensborg fjord, hvor der er rigtigt flot her om sommeren. Ude i Flensborg fjord ligger Okseøerne, hvor man kan sejle ud med færgen. Det er ikke det vilde der foregår derude, men der er da campingplads og restaurant. Afsides ferie siger jeg bare.

Flensborg fjord

Okseøerne

Underligt træ

Vi gik langs Gendarmstien der strækker sig langs Flensborg fjord og hvor gendarmerne før i tiden patruljerede og kontrollerede skibstrafikken. Stien er markeret med et lille piktogram som nedenfor. Her vandrede gendarmerne frem og tilbage og holdt øje med fjorden, sikke et job.

Gendarmstien

Øvebassin for små svaner