KasseNogle siger at man ikke er rigtigt voksen før man har en velassorteret værktøjskasse. Nu har jeg aldrig været den store gør-det-selv mand, måske fordi det ikke interesserer mig og jeg ikke har haft andet værktøj end en skruetrækker, en hammer og en schweizerkniv. Hvis en opgave ikke har kunne løses med den slags værktøj, har jeg ikke gidet gå igang med det. De gange jeg så har forsøgt mig på større opgaver, har det mest af alt lignet McGyver løsninger.

Gennem det seneste års tid er der sket et eller andet. Det sker oftere at jeg svinger en tur forbi byggemarkedet, bare lige for at se om der skulle være noget spændende. Helt ubevidst har jeg købt en del værktøj, som resulterede i at jeg for nyligt også købte en værktøjskasse. Og mindsandten om det idag ikke også endte med købet af en boremaskine.

Noget har ændret sig. Det der før kunne klares med enten skruetrækker, hammer eller schweizerkniv, skal nu ordnes med mere avancerede stykker værktøj. Og der skal måles op og sættes streger inden huller bores i væggen, intet overlades til tilfældighederne.

Værktøjskassen bliver mere og mere fyldt. Der er kommet en lille fascination for at skrue og banke ting sammen og der er nu også en eller anden tilfredsstillelse ved at gøre-det-selv og føle sig som en mand, uden at skulle på overlevelses- og selvrealiseringskursus ved Carl-Mar Møller.